MICROSOFT DYNAMICS CRM 2016 – NYT TIL ADMINISTRATORER

CRM 2016 kommer med mange nye tiltag, som brugere og administratorer kan få gavn af. Se denne video for at få en introduktion til de nye funktioner, hvor der særligt er fokus på, hvordan det interaktive servicehub dashboard kan bruges. Du kan også tjekke denne side for en komplet guide til administratorer om CRM 2016.

Nye kontrolelementer
I CRM 2016 er der lavet nye kontrolelementer, der kan tilføjes i stedet for listevisning. Man kan fx tilføje drejeknapper, skiftere og lineære skydere. Dette giver en bedre visuel oplevelse for brugere, så de hurtigere kan indtaste og aflæse data. Se mere her.

Opret standardiserede Word og Excel templates

Du kan oprette standardiserede Word og Excel templates, så brugerne kan oprette dokumenter ud fra standardiserede skabeloner ud fra CRM-data. Se denne video for en guide til, hvordan man opretter templates.

Office Delve i CRM Online

Med Office Delve får du et dashboard, der viser de mest populære og relevante dokumenter for dig og dit dashboard.

Sporing fra flere platforme
CRM 2016 kommer bl.a. med en ny CRM-applikation til Outlook gør sporing muligt overalt – dvs. at man nu også kan spore mails fra Outlook online, Outlook på telefoner og Outlook til Mac. Man kan spore både indgående og udgående mail, oprette nye kontakter i CRM direkte fra en mail eller oprette CRM poster. Se mere om, hvordan det virker her.

CRM 2016: mere mobil end nogensinde

Med en ny CRM 2016 applikation til telefoner kan brugerne nu få den samme oplevelse på telefonen som på tablets. Det betyder, at administratorer nu kan nøjes med at designe én gang for derefter at implementere på alle platforme. Programmet understøtter diagrammer, processer, flere dashboards, tilpasning og forretningslogik (forretningsregler eller JavaScript). Administratorer kan også vælge at skjule faner, sektioner og felter. Se mere om konfiguration her.

Bedre SharePoint-integration

SharePoint og CRM kan nu integreres på fire måder:

  • CRM Online til SharePoint Online
  • CRM Online til SharePoint i det lokale miljø
  • CRM i det lokale miljø til SharePoint Online
  • CRM i det lokale miljø til SharePoint i det lokale miljø

 

Se mere om de udvidede muligheder for SharePoint-integration her.

I CRM 2016 er det også muligt at synkronisere CRM Online med din lokale Exchange server. Se mere her.

Interaktive dashboards og formularer
Dashboardet i servicehubben og formularer bliver nu mere levende med nye designs. I denne version er er servicehubben optimeret til kundeservice, men dette vil blive udvidet, så også andre scenarier kan vises optimalt i et interaktivt dashboard. Få hjælp til konfiguration af interaktive dashboards her.